Det Moderne Gemmenbrud

Det moderne gennembrud foregik i perioden 1870-1890. Litteraturen havde nu fokus på at vise livet, som det i virkeligheden var.

I 1871 blev det moderen gennembrud skudt i gang af litteraturforskeren Georg Brandes. Georg Brandes sagde at: ”En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat”. Det moderne gennembrud handler om, at den realistiske litteratur får sit gennembrud. Forfatterne var nu opsat på at skrive om livet, som det rent faktisk så ud, i en verden i forandring. Flere kvindelige forfattere, fx Amalie Skram, kom frem under Det moderne gennembrud, og de var med til at sætte kvinders rettigheder til debat.

For at forstå det moderne gennembrud fuldt ud, er der nogle begreber det er godt at have styr på.

Naturalisme: 
Et af disse begreber er naturalisme. Naturalisme betyder ”som hører til naturen”. Naturvidenskaben tog fart i denne tid, og en af foregangsmændene var Charles Darwin. Darwin så mennesket som en del af naturen og derfor styret af naturens biologiske love.

For en naturalistisk forfatter var der fokus på forholdet mellem arv og miljø. Med andre ord var de optaget af, at vi er styret af hvad der ligger i vores gener, og det vi bliver påvirket til gennem venner, skole, medier osv.

Kritisk realisme:
Et andet begreb er kritisk realisme, som handler om de samfundsmæssige forhold, som blev kritiseret via litteraturen, hvor forfatternes tekster var med til at sætte gang i debatter. Der var særligt fokus på ulighed i samfundet og derfor skrev de bl.a. om kvindeundertrykkelse og social undertrykkelse. Især sædelighedsfejden, som var en debat om køn og moral, rasede under det moderne gennembrud. Pga. de mange og store forandringer, som fx industrialiseringen og moderniteten, blev der sat spørgsmålstegn til kønsroller og den gennemgående moral. Borgerskabets døtre blev opdraget til et liv i hjemmet. Borgerskabets sønner blev derimod opdraget til et aktivt samfundsliv, for at de ville kunne forsørge deres kommende familier. Kvinder måtte heller ikke udvise seksuel adfærd, hvis man gjorde dette, blev man anset for mentalt forstyrret.

Impressionismen:

Claude monet: la gare saint lazare (1877)

Til sidst har vi Impressionisme, som inden for litteraturen handler om, at fortælleren er tilbagetrukket, og handlingen beskrives meget scenisk med mange replikker. Ideen med stilen fremgår, at det skal føles som om fortællingen foregår mens man læser. Den Impressionistiske stil er inspireret af den franske kunstbølge, som tager afsæt i en speciel form for malerkunst, hvor det kan være svært at ane motivet tæt på, mens det fuldkomne billede skal ses langt fra.