onsdag den 31. maj 2017

Henrik Ibsen (1828-1906) "Et dukkehjem" (uddrag) Anmeldelse

Af Ingeborg Hegelund 

Anmeldelse af Henrik Ibsen:
Et dukkehjem (1879)

( Tekst: uddrag III akt : Samtale mellem Nora og Helmer )

”Et dukkehjem” er et teaterstykke skrevet af den norske forfatter Henrik Ibsen, i 1879. Teaterstykket handler om kvinden Nora som forlader sin mand og børn, for at drage ud i verden og stå på egne ben.
Det valgte uddrag (III akt) er en lang samtale mellem Nora og hendes mand Helmer. Her fortæller Nora at hun vil forlade ham og deres børn. Hun beskriver, hvordan at hun føler, at hun har levet i et dukkehjem. Hun har været en ”dukkehustru” og inden det, et ”dukkebarn”,  som andre har fået lov til at føre. Hun er gået lige fra sin fars hænder over i sin mands.

Dette teaterstykke er utrolig stærkt og sigende, for tiden som det er skrevet i, netop det moderne gennembrud. Det beskriver bl.a. tidens store debat om sædelighedsfejden og kvindefrigørelsen. Nora begynder at sætte spørgsmålstegn til sit liv som kvinde, og ikke hustru eller moder. Hun har aldrig været lykkelig, blot lystig og legende i sit dukkehjem. Hun sætter her sig selv  og sine egne behov i fokus. Hun siger, at hun først og fremmest har pligter overfor sig selv som menneske, og ikke som hustru og moder, som er Helmers holdning. 

Hovedpersonen Nora er en utrolig stærk kvindefigur, og repræsenterer den stærke frontkvinde i debatten under sædelighedsfejden. Derfor blev hun også et forbillede for mange kvinder, da hun trodser sin mand og hele samfundet, og frigiver sig fra normen. Dette er en utrolig modig beslutning, da dette ikke er noget som man så i denne tid, hvor det var utrolig usædvanligt at blive skilt.


”Et dukkehjem” er en fantastisk fortælling om opgør med normerne, selvstændighed, kærlighed og kvindefrigørelsen. Selvom at den er skrevet i det moderne gennembrud, indeholder den samtidig noget tidsløst, som gør at den stadig er værd at læse i dag. Den handler både om kvindefrigørelse og selvstændighed, men også om spørgsmålet om man må forlade og ødelægge et familieliv, for at lytte til sig selv som individ.

Link:
http://dansk.gyldendal.dk/en/Indgange/redskaber/kanonforfattere/ibsen/Tekster/Et%20dukkehjem.aspx

Henrik Ibsen (1828-1906)
Henrik Ibsen var en norsk forfatter, der var kendt for sine dramaer. Hans måde at skrive på har lagt til grund for det moderne drama. Han boede det meste af sit liv i Italien og Tyskland, hvorfra han skrev sine dramaer, der som regel var historiske, der skildrede individets og samfundets problemer med et mere europæisk præg. Ibsen skrev mange store dramaer, der også blev modtaget kontroversielt. Blandt mest kendte er bl.a. Peer-Gynt og Et Dukkehjem.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar