Digteren J.P. Jacobsen
J.P. Jacobsen var i sin samtid kendt for sine noveller og for to romaner, Marie Grubbe og Niels Lyhne.
Han nåede kun at udgive ti digte inden sin død, selvom han havde skrevet digte, siden han var helt ung.
I 1886, året efter hans død, udkom en hel bog med J.P. Jacobsen-digte. Blandt dem ”Det er stævnemødets time”. Digtet er skrevet i 1872 og handler om længsel og ulykkelig kærlighed. Fokuset ligger på kvindens længsel efter den mand som hun elsker, men måske elsker han ikke hende tilbage.
http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/perioder/det_moderne_gennembrud/koen_og_kaerlighed/staevnemoedet.aspx
J.P. Jacobsen (1847-1885)
J.P. Jacobsen (Jens Peter Jacobsen) anses som en af de
største danske forfattere trods meget få værker. Blot to romaner, en
novellesamling og få digte blev det til, men disse er alligevel anerkendte
gennem hele Europa. Jacobsen begyndte sit voksenliv med at studere og diskutere
naturvidenskab – særligt Charles Darwin gjorde et særligt indtryk på ham. Han
publicerede sine artikler herom i et tidsskrift, der også senere skulle
publicere hans første skønlitterære værk, Mogens,
der var skrevet innovativt for sin tid og markerede ham som en af det moderne gennembruds mænd. Han døde
tuberkulose.
Det her er lort
SvarSlet