Introduktion til bloggen

Kære læser.

Formålet med denne blog er, at belyse Det Moderne Gennembruds syn på kvinderollen og kærlighed. Her på bloggen finder du en håndfuld udvalgte tekster, der netop belyser dette emne. De repræsenterer hver især fem forskellige forfattere, der alle har været markante, og som har haft indflydelse på litteraturen under Det Moderne Gennembrud.

På bloggen finder du yderligere en fagtekst, der vil give dig en kort gennemgang af nogle af de centrale elementer fra Det Moderne Gennembrud, så du tilegner dig en vis form for forforståelse, der vil være til gavn, som du giver dig i kast med teksterne.

Under hver tekst finder du desuden en kort præsentation af forfatteren, samt en kort beskrivelse af den valgte tekst.

Rigtig god fornøjelse.

Bloggen er udarbejdet af fem eksperter indenfor Det Moderne Gennembruds litteraturhistorie:

Julie, Ingeborg, Anders, Jesper og Amanda.

Det Moderne Gemmenbrud

Det moderne gennembrud foregik i perioden 1870-1890. Litteraturen havde nu fokus på at vise livet, som det i virkeligheden var.

I 1871 blev det moderen gennembrud skudt i gang af litteraturforskeren Georg Brandes. Georg Brandes sagde at: ”En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat”. Det moderne gennembrud handler om, at den realistiske litteratur får sit gennembrud. Forfatterne var nu opsat på at skrive om livet, som det rent faktisk så ud, i en verden i forandring. Flere kvindelige forfattere, fx Amalie Skram, kom frem under Det moderne gennembrud, og de var med til at sætte kvinders rettigheder til debat.

For at forstå det moderne gennembrud fuldt ud, er der nogle begreber det er godt at have styr på.

Naturalisme: 
Et af disse begreber er naturalisme. Naturalisme betyder ”som hører til naturen”. Naturvidenskaben tog fart i denne tid, og en af foregangsmændene var Charles Darwin. Darwin så mennesket som en del af naturen og derfor styret af naturens biologiske love.

For en naturalistisk forfatter var der fokus på forholdet mellem arv og miljø. Med andre ord var de optaget af, at vi er styret af hvad der ligger i vores gener, og det vi bliver påvirket til gennem venner, skole, medier osv.

Kritisk realisme:
Et andet begreb er kritisk realisme, som handler om de samfundsmæssige forhold, som blev kritiseret via litteraturen, hvor forfatternes tekster var med til at sætte gang i debatter. Der var særligt fokus på ulighed i samfundet og derfor skrev de bl.a. om kvindeundertrykkelse og social undertrykkelse. Især sædelighedsfejden, som var en debat om køn og moral, rasede under det moderne gennembrud. Pga. de mange og store forandringer, som fx industrialiseringen og moderniteten, blev der sat spørgsmålstegn til kønsroller og den gennemgående moral. Borgerskabets døtre blev opdraget til et liv i hjemmet. Borgerskabets sønner blev derimod opdraget til et aktivt samfundsliv, for at de ville kunne forsørge deres kommende familier. Kvinder måtte heller ikke udvise seksuel adfærd, hvis man gjorde dette, blev man anset for mentalt forstyrret.

Impressionismen:

Claude monet: la gare saint lazare (1877)

Til sidst har vi Impressionisme, som inden for litteraturen handler om, at fortælleren er tilbagetrukket, og handlingen beskrives meget scenisk med mange replikker. Ideen med stilen fremgår, at det skal føles som om fortællingen foregår mens man læser. Den Impressionistiske stil er inspireret af den franske kunstbølge, som tager afsæt i en speciel form for malerkunst, hvor det kan være svært at ane motivet tæt på, mens det fuldkomne billede skal ses langt fra.

Kvinderne og Det Moderne Gennembrud

Kønsmoral:

Brandes sætter forholdet mellem kønnene højt på listen over problemer, som skal sættes under debat. I 1869 oversatte han Englænderen John Stuart Mills bog "Subjection of Woman (kvindernes underkuelse), hvori han i den oversatte udgave skriver et forord, om hvordan han gav sin fulde støtte til kvindernes kamp til frihed og lighed.

De moderne forfatteres kraft, energi, provokation og oprør udspringer af konflikten vedrørende forholdet mellem de to køn, der skal leve sammen i ægteskabet, men har to forskellige udgangspunkter og syn på sig selv i verden.

J. P Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan er tre forfattere som høj gad tematisere disse konflikter. Jacobsen og Bang skriver med et kvindeligt synspunkt og fatter i høj grad sympati for kvindernes rolle i ægteskabet, såvel som i samfundet.


Litteratur i Sverige og Norge:

I nabolandene Sverige og Norge er det tale om samme mønstre, hvilket blandt andet ses i Henrik Ibsens "Et Dukkehjem", som der også findes en anmeldelse af på denne blog.


Uddybelse af Sædelighedfejden:

Sædelighedsfejlden var en omfangsrig debat omhandlende kønsmoralen. Blandt Det Moderne Gennembruds mænd var der forskellige syn på kvinden seksualitet. Dog var man enige om at kvinden skulle forholde sig "ren" og "jomfrulig" inden ægteskabet, mens mænd kunne gå til prostitueret som han lystede.

På den ene side står Brandes som mener at kvinden skal have de samme muligheder som mænd for at drage seksuelle erfaringer på lige fod med manden. Dette er den norske Bjørnstjerne Bjørnson, som gav sit synspunkt liv igennem stykket "En Handske"(1883). Han stod for en streng kønsmoral, og mente at mændene skulle underordne sig de samme normer som kvinderne.

Dansk kvinde samfund gik i mod Brandes og tog Bjørnsons parti i 1887. Organitationen mener ikke at kvinder skal indlede en seksuelfrigørelse og at de som kvinder burde leve efter kyskhedsidealet. Desuden var der ingen effektive præventionsmidler på daværende tidspunkt, hvilket lader kvinden stå tilbage med byrden af et uægte barn eller evt. svangerskabsafbrydelse.

kilde: https://litteraturensveje.systime.dk/

Herman Bang (1857-1912) – ”Den sidste balkjole”: Anmeldelse

                      Anmeldelse af "Den sidste Balkjole"

Den sidste Balkjole er en novelle, skrevet af den danske kanonforfatter Herman Bang (1857-1912). Novellen er skrevet i 1880’erne, hvor Herman Bangs hovedværker forfattes, heriblandt novellesamlingen Stille eksistenser, hvori Den sidste balkjole indgår. Fælles for novellerne er, at de alle omhandler kvindelige hovedpersoner, hvis tilværelser fremstilles som fastlåste og dikteret af samfundets faste rammer og sociale normer. Den sidste balkjole omhandler søstrene Emma og Antonie, som begge stræber mod det acceptable, ægteskabelige liv. Men tiden går og Emma og Antonies ungdom forfalder. De er ikke længere eftertragtet blandt de unge og gifteklare mænd på egnen. 

Den centrale betydning af novellen ligger i den emotionelle forståelse af kvindernes tilværelse. Deres liv består i at vente og se på. Deres skuffelse over at tingene ikke endte ud som planlagt, bemærkes knapt nok af omgivelserne. Bang skriver novellens handlingsforløb med en markant impressionistisk skrivestil, og beskriver hovedpersonernes rutinepræget og kedelige tilværelse, som en kritisk af kvindernes fastlåste position i samfundet. 

Link til novellen:

file:///C:/Users/Amanda/Downloads/den-sidste-balkjole.pdf

Herman Bang (1857-1912)

Herman Bang er en de mest originale danske bidrag til verdenslitteraturen, da han besad et litterært sprog der var hidtil uset, og som senere har skabt mange efterlignere og inspirerede. På trods af dette fik hans forfatterskab en hård start med to ikke meget anerkendte romaner, hvorefter han udgav en række værker anset som mesterværker, blandt andre Stille Eksistenser og Tine. Bang gennemgik mange perioder med psykiske problemer. Han var homoseksuel i en tid, hvor det var kriminelt, og hans værker blev ikke påskønnet på den måde, som han ønskede det. Dog fik han med sin sidste roman opnået international anerkendelse, en anerkendelse han ønskede at udbrede ved at rejse udenlands. Det var under forsøget på dette, at Bang døde.

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Herman_Joachim_Bang

Henrik Ibsen (1828-1906) "Et dukkehjem" (uddrag) Anmeldelse

Af Ingeborg Hegelund 

Anmeldelse af Henrik Ibsen:
Et dukkehjem (1879)
( Tekst: uddrag III akt : Samtale mellem Nora og Helmer )

”Et dukkehjem” er et teaterstykke skrevet af den norske forfatter Henrik Ibsen, i 1879. Teaterstykket handler om kvinden Nora som forlader sin mand og børn, for at drage ud i verden og stå på egne ben.

Det valgte uddrag (III akt) er en lang samtale mellem Nora og hendes mand Helmer. Her fortæller Nora at hun vil forlade ham og deres børn. Hun beskriver, hvordan at hun føler, at hun har levet i et dukkehjem. Hun har været en ”dukkehustru” og inden det, et ”dukkebarn”,  som andre har fået lov til at føre. Hun er gået lige fra sin fars hænder over i sin mands.

Dette teaterstykke er utrolig stærkt og sigende, for tiden som det er skrevet i, netop det moderne gennembrud. Det beskriver bl.a. tidens store debat om sædelighedsfejden og kvindefrigørelsen. Nora begynder at sætte spørgsmålstegn til sit liv som kvinde, og ikke hustru eller moder. Hun har aldrig været lykkelig, blot lystig og legende i sit dukkehjem. Hun sætter her sig selv  og sine egne behov i fokus. Hun siger, at hun først og fremmest har pligter overfor sig selv som menneske, og ikke som hustru og moder, som er Helmers holdning. 

Hovedpersonen Nora er en utrolig stærk kvindefigur, og repræsenterer den stærke frontkvinde i debatten under sædelighedsfejden. Derfor blev hun også et forbillede for mange kvinder, da hun trodser sin mand og hele samfundet, og frigiver sig fra normen. Dette er en utrolig modig beslutning, da dette ikke er noget som man så i denne tid, hvor det var utrolig usædvanligt at blive skilt.

”Et dukkehjem” er en fantastisk fortælling om opgør med normerne, selvstændighed, kærlighed og kvindefrigørelsen. Selvom at den er skrevet i det moderne gennembrud, indeholder den samtidig noget tidsløst, som gør at den stadig er værd at læse i dag. Den handler både om kvindefrigørelse og selvstændighed, men også om spørgsmålet om man må forlade og ødelægge et familieliv, for at lytte til sig selv som individ.

Link:
http://dansk.gyldendal.dk/en/Indgange/redskaber/kanonforfattere/ibsen/Tekster/Et%20dukkehjem.aspx

Henrik Ibsen (1828-1906)

Henrik Ibsen var en norsk forfatter, der var kendt for sine dramaer. Hans måde at skrive på har lagt til grund for det moderne drama. Han boede det meste af sit liv i Italien og Tyskland, hvorfra han skrev sine dramaer, der som regel var historiske, der skildrede individets og samfundets problemer med et mere europæisk præg. Ibsen skrev mange store dramaer, der også blev modtaget kontroversielt. Blandt mest kendte er bl.a. Peer-Gynt og Et Dukkehjem.

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%C3%B8r_1914/Henrik_Ibsen

Amalie Skram (1846-1905) - Constance Ring (uddrag)

Romanen Constance Ring er skrevet af forfatterinden Amalie Skram i 1885. Denne roman kom til at spille en stor rolle i debatten om kønsrollerne. Romanen handler om en kvindes ulykkelige kærlighedsliv. Efter 3 ulykkelige ægteskaber, giver hun op og begår selvmord.

Det valgte tekststykke er to uddrag fra romanen. Første uddrag er en fest hvor Hr. Ring holder en tale om kvinden i hjemmet og som var givet til manden, af gud. I det andet uddrag snakker Constance med sin tante, som fortæller om vigtigheden og udfordringerne ved ægteskabet.

Link til uddrag: 

http://dansk.gyldendal.dk/en/Indgange/forloeb/perioder/det_moderne_gennembrud/koen_og_kaerlighed/Constance_ring.aspx

Amalie Skram (1846-1905)

Amalie Skram var en norsk forfatter, der anses som den mest betydningsfulde kvindelige forfatter fra det moderne gennembrud. Hun blev gift tidligt og på trods af to sønner, var hun ikke lykkelig, hvilket har præget hendes forfatterskab blandt andet i hendes første roman Constance Ring, der skildrer livet i et tvangsægteskab. Hun blev senere gift med danske Erik Skram. Skram blev anset som en kontroversiel forfatter, der skrev om ekstreme tilstande i samfundet, heriblandt værker der var inspirerede af hendes egen indlæggelse på et psykiatrisk hospital.

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%C3%B8r_1914/Amalie_Skram

Henrik Pontoppidan (1857-1943) - Nådsensbrød

Novellen Nådsensbrød er skrevet af forfatteren Henrik Pontoppidan i 1887. "Nådsensbrød" betegner en sum penge, mad eller anden hjælp som man modtager på baggrund af andres medlidenhed. Novellen handler om enkefruen Stine Bødker, som ikke længere kan passe sit hus og børn, og skal på "kassen". Dette er betegnelsen for fattiggården i huset.

Link til novelle:
http://dansk.gyldendal.dk/en/Indgange/redskaber/kanonforfattere/pontoppidan/tekster/naadsensbroed.aspx

Henrik Pontoppidan (1857-1943)

En nobelprismodtagende dansk forfatter. Hans store forfatterskab er blandt andet kendt for at skifte karakter mange gange og for at gengive kulturen og individet i dets samtid. Nogle af hans romaner, heriblandt den anerkendte Lykke Per, adresserer teknologiens frembrud i samfundet, og hvordan det var svært at forholde sig til i et dengang mere kristent samfund.

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Henrik_Pontoppidan

J.P. Jacobsen ”det er stævnemødets time”

Digteren J.P. Jacobsen

J.P. Jacobsen var i sin samtid kendt for sine noveller og for to romaner, Marie Grubbe og Niels Lyhne. 
Han nåede kun at udgive ti digte inden sin død, selvom han havde skrevet digte, siden han var helt ung. 

I 1886, året efter hans død, udkom en hel bog med J.P. Jacobsen-digte. Blandt dem ”Det er stævnemødets time”. Digtet er skrevet i 1872 og handler om længsel og ulykkelig kærlighed. Fokuset ligger på kvindens længsel efter den mand som hun elsker, men måske elsker han ikke hende tilbage.


http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/perioder/det_moderne_gennembrud/koen_og_kaerlighed/staevnemoedet.aspx


J.P. Jacobsen (1847-1885)

J.P. Jacobsen (Jens Peter Jacobsen) anses som en af de største danske forfattere trods meget få værker. Blot to romaner, en novellesamling og få digte blev det til, men disse er alligevel anerkendte gennem hele Europa. Jacobsen begyndte sit voksenliv med at studere og diskutere naturvidenskab – særligt Charles Darwin gjorde et særligt indtryk på ham. Han publicerede sine artikler herom i et tidsskrift, der også senere skulle publicere hans første skønlitterære værk, Mogens, der var skrevet innovativt for sin tid og markerede ham som en af det moderne gennembruds mænd. Han døde tuberkulose.

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Jens_Peter_Jacobsen